DREW MCDOWALL + GINTĖ PREISAITĖ
Med en fortid i bands som blandt andet Psychic TV og Coil, er Drew McDowall lidt af en legende. Den eksperimenterende, elektroniske musiker skaber smukke kompositioner med både noget hjemsøgt og spirituelt over sig. Hans seneste album blev kaldt “majestætisk” af en anmelder. Det samme forventer vi af den her koncertaften, hvor du også kan opleve den elektroakustiske musiker Gintė Preisaitė.
Gintė Preisaitė
Gintė Preisaitės elektroakustiske univers forener det organiske og det syntetiske. Lydkunstneren og komponisten bag projektet kommer fra Litauen og har base i København, og har baggrund som klassisk musiker og pianist. I hendes drømmende kompositioner møder klaveret lyde fra andre sfærer; fra den elektronisk musik, noise og jazz, og det skaber en lyd fuld af klangfarver og teksturer. De seneste år har Gintė Preisaitės optrådt i et væld af konstellationer og ensembler. For tiden arbejder hun med vokal og tekst, en udvidelse af sangformatet og en surrealistisk tilgang til sproget.
Kilde: ALICE