FINI SINGS WITH STRINGS
"Fini Sings with Strings" er en unik koncertoplevelse, der første gang blev præsenteret ved Festival & Friends i sommeren 2024. Her mødes jazzens improvisatoriske frihed med klassisk musiks delikate elegance, når Fini Broadbery og hans jazztrio smukt akkompagneres af en strygerkvartet.
Dette særlige ensemble fortolker både kendte og mindre kendte sange fra den amerikanske sangbog. Med en dyb respekt for jazzens tradition og historie skaber musikerne et nutidigt og personligt udtryk. Musikken er hverken højtidelig eller bagudskuende, men fyldt med legende lethed og et intenst nærvær.
Fini Broadbery har i de seneste år markeret sig som en aldeles fremragende jazzpianist på den københavnsk jazzscene. Udover at mestre klaveret, har han også en fænomenal sangstemme, idet han har sin musikalske opvækst som sanger i Københavns Drengekor. I kombinationen af sin rene og bløde vokal med den legende klaverstil, giver musikken et ungdommeligt, levende og dynamisk udtryk.
Kilde: Kulturmaskinen