VIKTORIA SØNDERGAARD MUSIC OF SECRETS
Vibrafonisten, komponisten og performeren Viktoria Søndergaard er en af de mest originale stemmer på den danske jazz- og impro scene.
Med sit usædvanlige instrumentvalg har hun formået at flytte vibrafonen langt væk fra dens traditionelle rolle og ind i et levende, legende og ekspressivt univers. Hendes musik rummer både rå energi, melodisk sensibilitet og en nærmest teatralsk tilgang til koncert-formatet, hvor vokale elementer, bevægelser og stærk scene tilstedeværelse er en naturlig del af udtrykket. Søndergaards musik bevæger sig ubesværet mellem det intense og det skrøbelige fra eksplosive rytmiske forløb til eftertænksomme næsten melankolske passager.
Viktoria Søndergaard SECRETS, består af Elvira Skovsang, Siv Øyunn, Ida Duelund og Frederik Blæsild Vuust. 5 stærke og alsidige profiler på den danske musikscene. Sammen skaber de et udadvendt og karismatisk rum. Koncerterne er kendetegnet ved en smittende energi og en konstant nysgerrighed på at udfordre klanguniverser og dynamiske afstande.
Kilde: Kulturmaskinen