KONCERT
BRYSTER, BLOD OG BIAS
Om koncerten
I moshpitten er vi alle lige. Men sådan er det ikke i den medicinske forskning. Kroppe med kvindelig biologi er systematisk overset. Der er med andre ord bias mod biologiske kvindekroppe i forskningen, og eksemplerne er mange. Dette foredrag opruller biologiske kvindekroppes status i lægevidenskaben, og hvordan mandekroppen fra lægevidenskabens begyndelse har været standarden for udforskningen af mennesket. Men hvordan formidler man en biologisk ulighed i en polariseret kønspolitisk kontekst? Ella Paldam, vicedirektør og formidlingschef på Science Museerne og forsker i samskabelse og læring, fortæller, hvordan videnskabelige data, kunst og oprigtig interesse i at få den unge generation i tale er svaret.
Kilde: Copenhell