KONCERT
ZOMBIER: MYTER, MEDIER OG MIKROBER
Om koncerten
Med filmen Night of the Living Dead udødeliggjorde George R. Romero i 1968 den menneskeædende levende døde. Allerede længe før havde myten om genoplivede døde fundet vej fra Haitis voodoo-religion til vestlig populærkultur, og også i naturen findes der horrible eksempler på zombificerende svampe og parasitter. Sammen med antropolog Inger Sjørslev, forsker i visuel populærkultur Steen Ledet Christiansen og parasitolog og virolog Simone Nordstrand Gasque kaster vi os frådende over zombien som fænomen. Vi runder både det historiske ophav, de forskellige, populærkulturelle inkarnationer af levende døde på film, tv og i litteraturen og de horribelt hårrejsende virkelige eksempler i naturen.
Kilde: Copenhell