KEINSTEIN
Har du nogensinde overvejet, hvordan Mormors kolonihavehus ville se ud, hvis det var udstyret med 18” højtalere og gardinerne var syet af læder og nitter?
Keinstein består af fem erfarne musikere fra Esbjerg, som har spillet landet tyndt og skabt stemning til alt fra konfirmationer og privatfester til MC-træf og festivaler. Bandets energiske sceneshow begejstrer både unge og gamle, uanset om man foretrækker nostalgiske danske slagere eller fed 80’er rock med heavy riffs. Hvis du vil skabe en fest med fuld fart på dansegulvet og godt humør, så kontakt os for booking af Keinstein. Har du spørgsmål til priser eller ledige datoer, kan du ringe til os eller bruge formularen her på siden.
Forbered dig på en fest af en anden – og vildere! – verden, når KEINSTEIN sparker døren ind til scenen væbnet med langt hår, tung spade og højt humør.
Kilde: Vendelbohus