DEB FOAM PRESENTS CRAZY GIRL SHIT: SOPHIE-LOU + CAPITANA + DEB FOAM + ZOUMER + DEBBIE SINGS (DJ)
Den danske producer Deb Foam forstår at skabe ekstatiske raves, hvor punket energi går hånd i hånd med forvrængede beats og følelsesmæssig frigørelse. Nu har hun kurateret en klubaften på ALICE, og under overskriften CRAZY GIRL SHIT skal du opleve intet mindre end Deb Foam, sophie-lou, CAPITANA, Zoumer live og et dj-set med DEBBIE SINGS.
Deb Foam
Deb Foam er kendt for sin evne til at blande rå energi og selvrefleksion. Med inspiration fra en blanding af EDM, punk og breakbeat skaber den københavn-baserede producer, sanger og performer en rebelsk og fascinerende lydoplevelse med kraftige, forvrængede beats og aggressive synths. Gennem denne intense og dynamiske lyd udforsker hun temaer som oprør og udholdenhed, og tager lytterne med på en rejse af selvopdagelse og følelsesmæssig frigørelse.
Kilde: ALICE