MILKWEED (UK)

Milkweed beskriver deres lyd som slacker-trad, hvilket både er rigtigt og på en måde utilstrækkeligt.

I tre år har Milkweed forfinet en formel – de tager eksisterende kildemateriale (et folklorejournal, en bog om walisiske myter, endnu en om menneskelige rester fra bronzealderen og senest Thomas Kinsellas mesterligt nøgterne oversættelse af Táin Bó Cúailnge), klipper ordene i stykker og fodrer dem gennem en træflishugger af lo-fi-produktion og eksperimentel folkemusik.

På overfladen er deres musikalske interesser transatlantiske – de følger den rige kreative linje, der løber mellem britisk traditionel musik og sangene og melodierne fra det østlige USA. I virkeligheden er deres spændvidde global og rodfæstet i dyb tid, med påvirkninger fra forhistorien, der siver ind i en urolig og foruroligende moderne tid. Som resultat falder deres musik ikke let nogen steder, men springer mellem fortryllende folkemusik og foruroligende hauntologisk eksperimentering.