TRAMHAUS (NL)
Tramhaus er et sprudlende femmandsband fra Rotterdam, hyldet for deres energiske koncerter og medrivende sangmateriale. Bandet er kendt for deres brede og konstant elektrificerende lyd, der spænder fra post-hardcore til shoegaze og punkrock. Udtrykket er en sammensmeltning af medlemmernes forskelligartede musiksmag, men på scenen står bandet som en stærk enhed, der griber publikum fra første til sidste tone!
Tramhaus blev dannet i 2020, mens medlemmerne stadig var aktive i forskellige andre projekter. Deres første offentlige optræden var en live-session, som kort efter blev fulgt op af en debut-7”-single. I de første år fandt bandet hurtigt et publikum og spillede på størstedelen af de græsrodsdrevne spillesteder og festivaler i og omkring Holland.
Deres musik har været i rotation på BBC 6 Music, KEXP Seattle og hos Iggy Pop, og er blevet omtalt internationalt af adskillige store og små musikmagasiner og hjemmesider.
Kilde: Radar