NP YORK
Det bliver intenst, håndspillet og levende når den nordjydske sangskriver NP York gæster Radar den 30. oktober med sit nye album ‘What’s Next?’, der udkommer til september.
Det nye album viser NP Yorks kunstneriske nysgerrige rastløshed med et indierocket & -folket fundament, hvor melankolien møder en rå nerve. Publikum kan forvente en koncert, der veksler mellem det helt intime, hvor Yorks særegne vokal og intense liveperformance står blottet, til 7-mands orkestret folder lyden ud i en mur af elektrisk energi.
Når NP York gæster Radar, bliver sangene løftet af et massivt, organisk lydbillede. Musikken er håndspillet og uforudsigelig; her leveres analoge snapshots af det moderne menneske i en koncertoplevelse, der både er følsom og vild.
Kilde: Radar