THE BOOTLEG BEATLES
The Bootleg Beatles kommer til Ringsted Kongrescenter på ny i 2027 for at hylde og genskabe syv ikoniske øjeblikke fra The Beatles den 31. januar 2027! The Beatles skrev musikhistorie med deres banebrydende liveoptrædener – fra en lille scene i en berømt kælder i Liverpool til den ikoniske koncert på en tagterrasse midt i London. I løbet af blot otte år nåede Fab Four at spille et imponerende antal koncerter på teatre, stadioner og i tv-studier, og mange af disse optrædener ændrede for altid spillereglerne for populærmusik. Denne aften vækkes historien til live, når The Bootleg Beatles sammen med deres orkester genskaber syv af bandets mest ikoniske performances. Publikum tages med på en musikalsk rejse gennem de øjeblikke, hvor The Beatles for alvor satte deres aftryk på verden – med autenticitet, musikalitet og stor respekt for originalerne. The Bootleg Beatles er internationalt anerkendt for deres kompromisløse kvalitet og detaljerigdom, og anmelderne er ikke i tvivl: “The musicianship was nothing short of stunning” – The Liverpool Echo. “Just incredible – you are in the room with The Beatles” – Jeremy Vine on 5
Kilde: Ringsted Kongrescenter