MIKE SHERIDAN
Med udgangspunkt i sin intuitive og sansende tilgang til instrumenterne, og med sin fascination af elektronisk pionermusik, har Mike Sheridan gennem to år arbejdet med at forme et musikalsk udtryk, der centrerer sig om berøring; nærmere betegnet ”den tilstand, hvor tilstedeværet i øjeblikket højnes, og sanserne skærpes i opdagelsen”, fortæller Mike Sheridan om sit nye album ”Touch” (2026), der lander på gaden den 10. september.
Og det er netop albummet ”Touch”, der danner grundlag for den koncert, som Mike Sheridan spiller på Radar den 19. september. Ambitionen på albummet har været at skabe liveindspillet elektronisk musik med instrumenter, der kunne have muliggjort en næsten identisk indspilning et halvt århundrede tidligere. Konventioner lægges på hylden til fordel for en musik, hvor melodier er sjældne og rytme er opløst.
Koncerten bliver i et kvadrofonisk setup, hvor Sheridan indtager salens centrum, så publikum får en ekstraordinær lydoplevelse med højtalere i alle fire hjørner.
Kilde: Radar