JUNIOR BROWN
Junior Brown er emotionel popsoul, som du både kan græde og danse til. Den dansk-jamaicanske sanger og sangskriver har med sine seneste udgivelser ‘hvem er jeg søn af’ og ‘dansker nok’ høstet stor ros fra medier som GAFFA og fået airplay på dansk radio. Senest var han blandt de 10 artister i P3’s Karrierekanonen 2025. Fundet som spædbarn på gaden i Kingston, af en politibetjent ved navn Junior Brown, trækker han på en særlig baggrund, der skinner igennem i både musikken og hans dansksprogede lyrik. Forestil dig en fusion af Silk Sonic og The Weekend, hvis de havde taget et dansk sprogkursus med Kim Larsen og Lord Siva som undervisere. Med sine seneste udgivelser har Junior Brown markeret sig som en af de stærkeste nye danske musikalske storytellers. På scenen drager han publikum ind i en tidløs lomme med sin performance, som både er ekstremt nærværende og skrøbelig, men samtidig storladen, energisk og selvsikker. Junior Brown er slagsange til sene nattetimer og følelsesladede tømmermænd – musik hvor man kan mærke at der er noget på spil. Lyt til ‘hvem er jeg søn af’ og ‘dansker nok’ her ▶️
Kilde: Nakkefestival