CURRENT 93
Legendariske nybrud med Current 93 i VEGA
Omend kapitlet ikke fylder meget i musikhistoriens store og forunderlige antologi, så har Current 93 siden de tidlige 80’ere været en konstant inspiration for et utal af aspirerende musikere. Med deres særegne take på genrer som folk, psych og industrial har bandet skabt et stærkt bånd til en dedikeret fanskare og været en ledestjerne blandt mange i den eksperimenterende DIY-undergrund.
Current 93 leverer et overflødighedshorn af industrial-pop-hybrider. Aksen i bandet er den visionære sangskriver David Tibet, der mestrer at sammenblande hjemsøgende gotiske elementer med lydlandskaber af lige dele skønhed og uhygge. Brutale støj-passager til ørefængende folk-inficerede melodier og harmonier sætter kolorit på det magiske lydbillede, som David Tibet gennem årene har perfektioneret.
Kilde: Store VEGA