YÖR
Yör udskyder udgivelsen af deres turné og nye album, som begge skulle have fundet sted dette efterår. Med nyheden er der også et stærkt budskab om sammenhold. Efter et intenst år i studiet udskyder Yör udgivelsen af den planlagte efterårsturné og deres nye album og. Årsagen er sygdom i bandet. Beslutningen er truffet af hensyn til fællesskabet i gruppen, så alle fire kan være med, når musikken igen skal leve på scenerne.
“Vi skriver sange om at navigere i en benhård verden, og lige nu mærker vi det virkelig på egen krop” siger forsanger Marie Kildebæk med reference til Yörs hit “Benhård”, som blandt andet var en del af soundtracket til DR’s dokumentarserie “Kvindefængslet” og blev sunget af vinderen af sidste års X Factor på TV 2.
Den handler om, hvordan man nogle gange kan slå sig på livet. Og det er også, hvad der er sket for Yör nu. Bandets medlem Viktor Dahl (synthesizere) er sygemeldt, og Yör ønsker at udskyde deres turné og dermed også pladen, så Viktor har en mulighed for at blive klar til begge dele.
Kilde: Posten