MORGAN HELLTOWN & THE LOST CAUSE
Sørgelig folk og country til dine tømmermænd på COPENHELL Camping Sønder Hoved-scenen! Få en formiddagsbajer, og gnid søvnen ud af dine øjne, mens Morgan Helltown & The Lost Cause synger sange om druk, fordærv, død og ødelæggelse! Den danske duo inviterer lytterne ind i et folk-, country- og americana-univers, som de selv har valgt at kalde for “Outsider-folk”, og hvor sangenes centrale tema er at komme igennem dagen uden at ødelægge for meget. Men selvom smerten og dæmonerne lurer rundt om hjørnet, og selvom sangene er ofte er præget af melankoli og følsomhed, er håb, humor og hjertevarme også væsentlige dele af bandets identitet. Disse modsætninger kommer til udtryk i sangskrivningen og i melodierne, men også ved bandets koncerter, hvor lytterne kan græde og grine sammen med bandet.
Kilde: Copenhell