KLIKEN
KLIKEN har på rekordtid udviklet sig fra et upcoming navn til et af de mest omtalte nye festacts i Danmark. Trioen — William Bry, Sebastianison og #Mikkel — har ramt en helt særlig nerve hos unge lyttere med deres kompromisløse, højenergi take på den nordiske “russe”-lyd. Det er festmusik uden filter, lavet til at skabe fællessang og kaos på dansegulvet.
Gruppen har på få måneder udviklet en liveprofil, der normalt tager år at bygge op — fra utallige klubjobs til deres første arenascene, hvor de i oktober leverede et hårdtslående supportshow for Ude Af Kontrol i en udsolgt Royal Arena. Showet cementerede deres ry som Danmarks næste store festact. Se aftermovie her
Deres seneste single “Molly 4 Days” feat. Englando blev et gennembrud i sig selv og gav gruppen deres første større chartsucces. Sangen gik direkte ind i top 50 som #48 og peakede som #43. I udgivelsesugen var det 3. højeste nye DK-entry og gik ind på Spotifys weekly chart som #50. Sangen har allerede over 500.000 streams, +10 millioner opslagsvisninger og over 3.000 opslag på TikTok. Den har også fået første airplay på P3 og kalenderen er tætpakket med shows det næste halve år.
Kilde: Kløften Festival