SLAG-TOWN SLAYS PRÆSENTERER SWARTZHEIM + KŌYA
Slag-Town Slays præsenterer: Swartzheim + Kōya Slag-Town Slays åbner foråret med en dobbeltkoncert, der ikke efterlader nogen stående i lyset. Den 28. marts mødes to markante navne fra den danske metalscene på Badeanstalten: Swartzheim og Kōya.
Swartzheim er den aggressive Rottweiler i dansk metal, et band der ikke beder om tilladelse, men river døren af hængslerne. Deres lyd er en eksplosiv crossover mellem hardcore, thrash og moderne metal, båret af en kompromisløs vrede og et energiniveau, der kun kender ét gear: fuld frem. Tekstuniverset kredser om en verden på randen af kollaps, og live omsættes frustrationen til en intens energi, hvor publikum bliver en del af udladningen.
Swartzheim har allerede sat deres aftryk på både den danske og internationale scene med optrædener på Wacken, SPOT Festival og Copenhell Metal Cruise. I 2025 indtager de hovedfestivalen Copenhell på Pandemonium scenen og kan desuden skrive supportjobs for bands som Terror, Power Trip og Neckbreakker på CV’et. Senest blev de kåret som Årets upcoming live act i “Den Hårde Tone”.
Kilde: Badeanstalten