Saint Abdullah  + Tehran

SAINT ABDULLAH + TEHRAN

ONS 18 FEB
KL 20:00 onsdag den 18. februar 2026

ALICE

Nørre Allé 7, København 2200

Køb billetter

Om koncerten

Saint Abdullah er alias for de iransk-canadiske brødre Mohammad og Mehdi Mehrabani, hvis musik bevæger sig i krydsfeltet mellem eksperimenterende elektronik, improvisation og dybt personlige fortællinger. Med rødder i både Teheran og London skaber duoen soniske universer, hvor geopolitik, religion og social adfærd flettes sammen i et råt og sanseligt udtryk. Når Saint Abdullah giver koncert på ALICE, bliver det i soloformat med Mohammad Mehrabani. Svensk-iranske Tehran åbner aftenen. I deres studiepraksis arbejder Saint Abdullah som lydarkæologer, der graver i personlige og kollektive historier – både de hørbare og de tabte. Resultatet er musik, der ulmer af tekstur, åndelighed og en følelse af uafsluttede ritualer. Gennem de seneste otte år har duoen – bestående af de iransk-canadiske brødre Mohammad og Mehdi Mehrabani – markeret sig som en af de mest fascinerende kræfter inden for eksperimenterende elektronisk musik med udgivelser på labels som Planet Mu, Room40, Other People, Disciples og Psychic Liberation. Deres seneste album Of No Fixed Abode udkom på det visionære London-label The Trilogy Tapes. Saint Abdullah har samarbejdet med en lang række markante kunstnere – fra Nicolas Jaar, Moor Mother og Armand Hammer til Sofia Jernberg, John Butcher og Lawrence English – og hver alliance fremhæver deres evne til at skabe relationer mellem vidt forskellige musikalske sprog. Live skaber Saint Abdullah et råt og nærværende rum, hvor elektronik og improvisation smelter sammen i en intens tilstedeværelse. Kom med på en lydrejse, hvor fragmenter af kultur, tro og migration spejles i dyb bas, skarpe samples og uforudsigelige improvisationer, når Saint Abdullah spiller soloshow med Mohammad Mehrabani på ALICE under Vinterjazz. Tehran Svensk-iranske Tehran (fka Nadia Tehran) strøg for alvor ind på den skandinaviske scene for et par år siden med deres hårdtslående, konfronterende og sårbare udtryk og svært indtagende koncerter. I 2024 fejrede den iransk-svenske kunstner release på deres nye album “Husqvarna” på ALICE – en doomy, støjende og vred plade, der gnistrende tager opgør med fødestedet Jönköking. Når Tehran åbner for Saint Abdullah denne aften, bliver det med en udvidet audiovisuel udgave af “Husqvarna”. Koncerten er en del af Vinterjazz 2026. Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som strækker sig over tre uger og rummer omkring 600 koncerter fordelt på flere end 150 spillesteder og arrangører fra Skagen til Svaneke. Vinterjazz 2026 finder sted fra 30. januar til 28. februar. Se mere på www.jazz.dk

Kunstnere

Saint Abdullah

Saint Abdullah

experimental, experimental hip hop, avant-garde, noise, post-industrial, field recordings

Tehran