KAROLINE MOUSING
Karoline Mousing har i løbet af kort tid etableret sig som et lovende nyt navn på den danske musikscene. Gennem musikalske perler, hårdt arbejde samt et umiddelbart og åbent univers har hun bevist, at hun er en fremragende popsmed, en talentfuld sangerinde og en stærk liveperformer. Hendes ærlige og relaterbare tekster har gjort, at Karoline Mousing på kort tid har opbygget en stærk fanbase.
Da 2025 begyndte, havde Karoline Mousing kun udgivet et enkelt track i form af ’Ulykkelig’, som ikke var en hvilken som helst sang. ’Ulykkelig’ blomstrede nemlig allerede i fuldt flor på TikTok, inden Karoline Mousing indgik i samarbejde med Island på Universal Music og kort efter udgav lige netop denne single. I foråret 2025 blev Karoline Mousing inviteret med som support for Annika på hendes udsolgte headliner tour og samtidig udgav hun tracket ’Urørlig’ med Dos Santos. Et track, der for første gang førte Karoline Mousing på toppen af Spotify-charten og på forsiden af prominente playlister. I sommeren 2025 spillede Karoline Mousing Smukfest Livecamp, hvor hun vandt og rykkede dermed ind på Smukfests hovedprogram. Med sig på scenen havde hun blandt andet det nyudgivne track ’Undskyld’ - en sang, der på trods af sin titel osede af attitude og musikalsk overskud.
Hun sluttede året af med at spille sine første headliner shows, som hurtigt gik udsolgt, og Karoline Mousing har store planer for 2026. Der skal udgives meget ny musik og spilles mange koncerter. Og Karoline Mousing skal stå i centrum for sit eget projekt hele vejen.
Kilde: Parkscenen, Musikhusparken