SPLEEN UNITED
Spleen United blev dannet i Aarhus i 2003 og har siden udgivet fire albums: Efter debuten Godspeed Into the Mainstream fulgte Neanderthal i 2008, der gik direkte ind som nummer ét på den danske albumhitliste, mens School Of Euphoria fra 2012 indbragte både en GAFFA-Pris og en Danish Music Award. Efter en pause vendte Spleen United i 2022 tilbage med singlerne “Eat the Rich” og “The Real Thing” samt albummet The Blur of Zebras i 2024. I oktober 2025 begyndte gruppen et nyt udgivelsesforløb.
Parallelt med udgivelserne har Spleen United markeret sig som et af landets stærkeste livenavne med optrædener på de største festivalscener, et utal af udsolgte koncerter og fulde huse. I 2019 vendte de tilbage til Roskilde Festival for første gang i seks år, hvor Soundvenue kvitterede med seks stjerner, og GAFFA skrev: “Et af Danmarks absolut mest sublime livebands” og “Dette land er Spleen Uniteds – vi er bare gæster.”
Midt i arbejdet på ny musik rammer Spleen United til sommer Suset og Esbjerg Havn, godt 20 år efter udgivelsen af et af nyere dansk musikhistories mest ikoniske album Godspeed Into the Mainstream.
Kilde: Suset Esbjerg Havn