MD-DUO

Billedekilde: TRAIN

LØR 14 NOV
KL 20:00 lørdag den 14. november 2026

TRAIN

Toldbodgade 6, Aarhus C 8000

Køb billetter

Om koncerten

MD-DUO er den energiske musikduo fra Thy, der har spillet over 700 koncerter landet over – fra halballer og havnefester til store festivaler. Duoen består af Martin og Dennis, to spilleglade thyboer, der har skabt deres helt egen niche: moderne dansktop med ungdommeligt drive, masser af humor og syng-med-stemning.

Med over 50.000 følgere på sociale medier og catchphrases som “Godaw, venner”, “Vi sigges” og “Det spiller bar’” har MD-DUO bygget et genkendeligt univers, der går rent ind hos publikum.

Debutalbummet ‘Tak for i aften’ udkom i 2018 med hits som ‘Malta’ og ‘Gi’ mig fri nu til middag’. I 2020 fulgte albummet ‘Skål, venner’, og siden har duoen udgivet en perlerække af singler – bl.a. ‘Thy’, ‘Limfjordsporter’, ‘Lækker Røv’ og en hyldestsang til Jonas Vingegaard. Samlet har deres musik streamet over 10 millioner gange.

Senest har de udvidet repertoiret med radioprogrammet ‘Godaw Venner – fra Thy til København’ på DR P3, hvor de med glimt i øjet guider lytterne fra hjemstavnen til det, de kalder “østeuropa” – hovedstaden.

MD-DUO er dansktop med gashåndtag – et show med fest, fællesskab og fuld fart frem. Eller som de selv siger: “Vi har taget dansktop og givet det et skud ungdom i æ røv.”…og “Det spiller bar’.”

Kilde: TRAIN

Kunstnere