KONCERT
GIRLS IN AIRPORTS X HALVCIRKEL | CPH JAZZ FESTIVAL
Om koncerten
Koncerterne tager udgangspunkt i Imaginal, det fælles værk, hvor nordiske strygerklange møder Girls In Airports’ karakteristiske rytmiske og melodiske univers. Musikken bevæger sig mellem jazz, ambient, folk og kammermusik og udfolder sig i et åbent felt mellem struktur og intuition.
Imaginal voksede frem over halvandet år gennem lange sessioner i København, hvor de syv musikere udviklede et fælles sprog præget af tillid, nysgerrighed og lysten til at lade musikken tage den tid, den behøver.
Jazznyt kaldte albummet “et af Girls In Airports’ stærkeste udspil” og beskrev mødet mellem de to ensembler som en rejse, “hvor man holder hinanden i hånden og på turen mødes i ånden.”
Kilde: HUSET