A COLOSSAL WEEKEND 2026 - FREDAG
VEGA
Enghavevej 40, København 1674
Om koncerten
Siden sin grundlæggelse i 2016 har den københavnske festival A COLOSSAL WEEKEND været en kunstnerisk platform for grænsekrydsende, tung og eksperimenterende musik. Det er en festival, hvor repræsentation, inklusion og æstetisk radikalisme går hånd i hånd, ligesom det er et frirum, hvor publikum og kunstnere kan mødes i tryghed, åbenhed og musikalsk udforskning.
Næste år fejrer festivalen sit 10-års jubilæum, der finder sted 7.-9. maj 2026 med VEGA og Basement på Vesterbro i København som den faste lokalitet.
Festivalen sætter mangfoldighed som fundament for kunstnerisk kvalitet og præsenterer et stærkt nærvær af kvindelige, ikke-binære og queer kunstnere. Musik og udforskning flettes sammen med eksistentielle og til tider politiske temaer – fra rasende punk til ritualistisk ambient og poetisk doom.
Full Festival-billetter koster 1.165 DKK inkl. gebyr og er nu i salg, og enkeltdagsbilletter går i salg til december.
Den endelige tidsplan for, hvilke artister, der spiller på hvilke dage følger. De første navne, som vi kan præsentere er:
Russian Circles (US)
Pelican (US)
Pain Magazine (FR)
Hyper Gal (JP)
Feral Nature (NO)
Shearling (US)
Truckfighters (SE)
A COLOSSAL WEEKEND er en non-profit, uafhængig festival arrangeret af VEGA i samarbejde med en række lokale aktører.
Koncerten er støttet af Liveurope. Liveurope er det første pan-europæiske initiativ, der støtter koncertvenues i deres bestræbelser på at promovere opkommende europæiske kunstnere. Liveurope er medfinansieret af EUs Creative Europe-program.
Kilde: VEGA