AIBA
Aiba har de seneste år markeret sig med sin unikke stemme og fængende melodier. Oslo-gutten har sunget hele sit liv og begyndte at lave beats i kælderen hjemme hos sine forældre. Gennembruddet kom i 2022 med singlen ‘Sympati’, som i dag har over 13 millioner streams på Spotify, og samme år blev han nomineret til P3 Gull som “Årets Gennembrud”.
Fredag 20. marts 2026 udgiver Aiba sit debutalbum ‘AIDA’, opkaldt efter og dedikeret til hans datter. Fødslen inspirerede Aiba til at skrive albumet, som bevæger sig fra hans personlige refleksioner over livet, kærligheden til Aidas mor, og ansvar som far, til den verden hans datter vil vokse op i. Projektet er både en personlig og musikalsk rejse, der viser Aibas udvikling fra ung gut til far, og hvordan han navigerer glæde, usikkerhed og nye udfordringer.
På ‘AIDA’ har Aiba samarbejdet med den unge rapartist Nor, mens produktionen står på otte af ni numre på albummet af AILO og Rik Pappa, kendt fra UNDERGRUNN. Track nummer tre er produceret af den svenske stjerneproducer Amr Badr, som er kendt for Yasin-albummet ‘PISTOLER POSEI OCH SEX’. Aiba har skrevet alle sange selv, med bidrag fra Jo Marstein på de to mest rap-orienterede numre.
Kilde: Volume Village