COPENHAGEN JAZZEXPERIENCE FEAT. JESPER RIIS
FORTID OG NUTID MØDES OG FREMTID SKABES
Dette er en af sæsonens helt store koncerter. Vi fejrer 3 x 100 år; Coltrane, Miles og dansk jazz. Et absolut stjernehold af danske musikere kommer til Vejle for at hylde de store mestre. Miles og Coltrane viste veje i jazzen, da jazzens udvikling skulle videre efter swing-perioden. Aldrig er så meget kreativitet sat i spil som med disse to musikere. I starten spillede de i samme band og skabte noget af det smukkeste hardbop jazz, som lever tidløst endnu. Miles tog ruten ind i jazzrock-land, mens Coltrane gik ind i de mere spirituelle sider af jazzmusik. Begge skabte mesterværker, som generationer af musikere og publikum inspireres af til stadighed.
Begge er født i året 1926 og fylder altså 100 år i år. Det skal selvfølgelig fejres.
Kilde: Bygningen Vejle