MADSENCover
Tribute til Johnny Madsen
I største kærlighed til Johnny Madsens musikalske og lyriske univers melder sønnen Rasmus Madsen sig på scenen sammen med nogle af de tungeste musikere i dansk rockmusik – på sin fars vilje, publikums nåde og bandets udelte begejstring. Madsen spiller autentisk rock’n’roll fra Thyborøn.
“Han lyder sgu da ligesom sin far.”
Publikum var ikke i tvivl. I efteråret 2024 blev den vestjyske rockpoet Johnny Madsen æret in absentia med Rockakademiets særlige hæderspris ved en mindeværdig koncert i Amager Bio. I Johnnys fravær modtog hans søn, Rasmus, prisen, og spillede ved samme lejlighed et par af de allerstørste hits sammen med bl.a. guitaristen Knud Møller, der i tre årtier har været Madsens tro følgesvend.
Kilde: Samsø Festival