MICKEY LUND - EN STORYTELLERS AFTEN

TOR 21 MAJ
KL 20:00 torsdag den 21. maj 2026

Morzybitten

Jessensgade 3, Horsens 8700

Køb billetter

Om koncerten

Mickey Lund – En storytellers aften



Den lokale Horsens-dreng Mickey Lund vender hjem til rødderne – og til Morzybittens intime scene, hvor eventyret i sin tid begyndte. Med sig har han en rygsæk fyldt med sange, minder og historier, der tilsammen tegner et ærligt og nærværende portræt af en mand, der har levet, kæmpet og fortalt undervejs.



Denne aften åbner Mickey døren helt på klem til sit univers. Publikum inviteres tæt på – ind bag teksterne, ind i historierne og ind i hjertet af den musik, der har båret ham gennem livets op- og nedture.



Sammen med sine tre trofaste kumpaner: Mick, Jacob og Rasmus - skaber Mickey en aften, hvor musikken, nærværet og fortællingen smelter sammen i ét.



Hans sange er kendt for deres hudløse ærlighed og rå sårbarhed, hvor intet bliver pakket ind:



“De sidste år af mit liv, håber jeg egentlig aldrig at skulle gennemleve igen. Det har været det absolut værste, jeg har været udsat for... En sygdom, der næsten tog det hele fra mig. Afsavn, frygt og kaos. Midt i alt det måtte jeg finde min måde at lære mig selv at kende. Sangene blev min måde at overleve på – min måde at sætte ord på det, som ellers ikke kunne siges.Men bare rolig… selv midt i mørket er der altid plads til en røverhistorie eller to.”



Så find plads i salen, læn dig tilbage – og glæd dig til en intens, ærlig og musikalsk aften med én af Horsens’ egne historiefortællere.



Line-up: 

Mickey Lund: Sang og guitar 

Jacob Sørensen: Guitar 

Mick Pedersen: Bas 

Rasmus Duedahl: Trommer


Program.

Kl. 18.00 Dørene åbner

Kl. 18.30 - 19.00 Spisning

Kl. 20.00 Koncert



Spis før koncerten: Forudbestil fra MENUKORTET via mail til info@morzybitten.dk - Forbeholdt for udsolgt.


Program.

Kl. 18.00 Dørene åbner

Kl. 18.00 - 19.00 Spisning

Kl. 20.00 Koncert



Billetinfo.: Man behøver ikke at printe sin(e) billetter ud, da vi registrerer købet og der er faste pladser til koncerten.

Hvis man gerne vil sidde sammen og med forskellige billetkøbere, skal man sende en besked med info om hvilke billetkøbere som gerne vil sidde sammen.



Koncertinfo.: Live musik i GEMAKKET er intime og man er der for at opleve live musik, så derfor er det vigtig at alle er med til at finde en god balance mellem at lytte og snakke under koncerten, så alle får en god live oplevelse. Så mærk stemningen i forhold til genren og vær en del af det gode publikum:)

Kilde: Morzybitten