WEATHER REPORT PROJECT // ABZALON

FRE 27 FEB
KL 20:00 fredag den 27. februar 2026

AbZalon Event Factory

Absalonsgade 28, Aalborg 9000

Køb billetter

Om koncerten

WEATHER REPORT PROJECT Weather Report Project har eksisteret i mere end 20 år, medregnet et par år hvor det århusianske band gravede sig ned i øvelokalet og øvede som intenst på Weather Reports udfordrende repertoire. Det har været arbejdet værd. Weather Report Project har i dag opbygget et stort, trofast og engageret publikum og spiller udsolgte koncerter over hele landet – på spillesteder, jazzklubber og jazzfestivaler, typisk med plads til ca. 100-300 publikummer. Mange danskere husker legendariske Weather Report og strømmer stadig til – selv om bandet dengang i 70’erne og 80’erne udelukkende spillede instrumentalmusik. Weather Report Projects repertoire er først og fremmest fra den gyldne periode. ”Originalerne” er for længst ophørt med at eksistere, men med Weather Report Project får du en oplevelse fra en fantastisk tid – og så er det live og for fuld udblæsning! “Vi er superglade for at der altid kommer så mange publikummer, men egentlig ikke overraskede. Weather Report var jo et legendarisk band som i deres storhedstid fyldte store arenaer som ellers kun rockbands kunne gøre!  ”Birdland” var jo eksempelvis et verdenshit” – siger bassist Claus Nauer Reher-Langberg og fortsætter: ”Og så skal publikum selvfølgelig lige tjekke, om vi faktisk kan spille mestrenes alsidige og melodiske numre. Vores publikum nynner faktisk ofte med på lange passager i flere af numrene, og dét er da noget af en bedrift. Ikkeblot på de kendte melodiske numre, men også på de mere eksperimenterende instrumentalnumre” – fortæller Claus Nauer Reher-Langberg og konstaterer, at også mange unge kommer til bandets koncerter! LINE UP Claus Nauer Reher-Langberg (bass) Henrik Lynbech (keys) Ole Visby (sax) Thomas Ousager (perc) Sune Rahbek (drms) Anmeldelse fra Copenhagen Jazzfestival: ”Det øsregnede udenfor, men indenfor i Husets Teater var musikken varm og stemningen sydlandsk. Sikken en energi, sikken et groove! Weather Report Project havde afluret mestrene og kunne samtidig få musikken ud over scenekanten. Jeg nynnede Weather Report’s fantastiske melodier hele vejen hjem. Weather Report Project skal jeg opleve igen.”

Kunstnere

WEATHER REPORT PROJECT