KONCERT
CATHRINE LEGARDH HYLDER MONICA ZETTERLUND
Om koncerten
Jazzsangerinden med det dansk-norsk-svenske ophav, Cathrine Legardh, er kendt som en af landets fremtrædende navne i vokaljazz med et særligt nordisk touch. Her fremfører hun sin hyldest af det svenske jazzikon Monica Zetterlund i selskab med to af sine faste musikere, pianist Jacob Christoffersen og kontrabassist Jesper Thorn. Sammen spiller de et udpluk af Zetterlunds mange og alsidige sange – nogle mere kendte end andre.
Koncerten rummer både folke- og revyviser samt jazzstandards oversat til svensk af bl.a. Beppe Wolgers og Hasse og Tage, Povel Ramel samt Olle Adolphson – foruden sange fra samarbejdet med Bill Evans.
Kilde: Kulturhuset Islands Brygge