EKSPRESSEN
HUSK der må gerne medbringes en stol - og dansehumør
Ingen sommer på Svanekegaarden uden Ekspressen så tag festhumøret med og få en fantastisk aften når vi igen, igen byder velkommen til havefest i uge 29 med Espressen - ingen sommer uden dem, for når Ekspressen går på scenen sker der noget. Fra første akkord spredes en musikalsk virus af eufori og ekstase – og ingen er immune. De fire bandmedlemmer og forsangere; Pharfar, Klumben, Pewer og Chapper skaber en usnobbet følelse af fælleskab og frihed – der efterlader publikum med en følelse af lykke og ligeværd.
På kort tid har Ekspressen stået på nogle af landets største scener og underholdt hundredetusindvis af mennesker på TV, festivaller og spillesteder over hele landet. Bandet har vundet flere priser og toppet hitlister. I sommeren 2020, blev bandets nummer ”Solhverv” (i Lord Siva’s version) årets helt store sommerhit med over 15.000.000 afspilninger.
Kilde: Svanekegaarden