KONCERT
HÅBLØS
TIDLIGERE
Denne koncert har allerede fundet sted
Om koncerten
Håbløs består af vennerne Magnus og Kristian, som skriver, producerer og spiller alt sammen - også Mario Kart. De arbejder efter et simpelt princip: Det mest personlige udspringer af det mest almindelige. Med udgangspunkt i hverdagens små, genkendelige situationer dissekerer de følelser, man normalt kun deler med sine nærmeste, og rammer lytteren med en nærhed, man ikke havde regnet med at finde dér.
Musikken spænder fra synthmættede bangers til sårbare ballader; en farverig lille pakke af dansksproget pop med både nerve og varme. Live udvider duoen med tre musikere og skaber et legende, følsomt og kompromisløst show.
Kilde: Musikhuset Aarhus