KONCERT
MATHIAS RANCH - DEN SIDSTE ENTERTAINER TOUR 2026
Om koncerten
Efter at have markeret sig som en af de mest særegne nye stemmer på den danske scene, tager Mathias Ranch i november 2026 ud på sin første egentlige headlinertour som soloartist.
Med Den Sidste Entertainer Tour inviterer han publikum helt tæt på et liveunivers, hvor nærvær, nerve og menneskelighed vejer tungere end kontrol og perfektion.
Tourens titel er hentet fra en kommende sang, men peger også direkte ind i den kunstneriske retning, Mathias Ranch arbejder med. I en tid, hvor meget live musik er strømlinet og fastlåst, er intentionen her det modsatte: at skabe et rum, hvor musikken må bevæge sig, og hvor ikke to koncerter er ens.
Kilde: SH35