LETH'S JAZZ MED HEJLESEN/LUNDH/TURP/HAGELSKJÆR
LETH'S JAZZ med Hejlesen/Lundh/Turp/Hagelskjær.
Hejlesen/Lundh/Turp/Hagelskjær spiller originalkomponeret musik med en stærk indflydelse fra den skandinaviske jazztradition. Bandet består af de fire unge, fremadstormende musikere Mads Lundh (tenorsaxofon), Casper Hejlesen (guitar), Simon Turp (kontrabas) og Gustav Hagelskjær (trommer), der tilsammen tæller flere priser og på kryds og tværs har optrådt med nogle af Danmarks største jazzmusikere. Hver især har de udviklet deres særegne musikalske stemmer, som i kvartettens helhed bidrager med en personlig lyd og et kantet udtryk. Deres musik taler ind i den nordiske melankoli og spilles med en stor sensitivitet og opmærksomhed. Kvartetten har opbygget et stærkt og kontrolleret sammenspil, der tydeligt skinner igennem, når musikken åbnes op og vokser ind i uudforskede zoner. Hejlesen/Lundh/Turp/Hagelskjær er en spritny, interessant og bredtfavnende gruppe, der med sin musikalske sensitivitet uden tvivl sørger for en nærværende og stor koncertoplevelse. Gruppen udgiver i 2026 deres debutplade.
Kilde: Café Støj