KONCERT
BLUES BROTHERS SOUVENIR SHOW
Om koncerten
Sort hat. Sorte soulbriller. Sort habit. Og et show, der stadig får publikum helt op at stå.
I 2026 kan The Blues Brothers Souvenir Show (BBSS) fejre 40 års jubilæum – fire årtier med fest, sved, soul og solid rhythm’n’blues-energi fra allerøverste hylde.
BBSS er indbegrebet af levende underholdning. Et band med et repertoire dybt forankret i de klassikere, som The Blues Brothers gjorde udødelige på Briefcase Full of Blues (1978) og i kultfilmen The Blues Brothers (1980). Her får publikum alt det, de elsker – rå, ærlig rhythm’n’blues og soul leveret med overskud, humor og et show, der oser af energi, røg, lys og fest.
Kilde: Bastionen Nyborg