LIANA FLORES
Liana Flores' drømmende guitarmelodier blomstrer i Ideal Bar
Når den britisk-brasilianske sanger og sangskriver gæster Ideal Bar, forener hun drømmelignende billeder fra sin indre verden med længselsfulde guitarmelodier. Med sin unikke og dragende blanding af britisk folk, klassisk jazz og lyden af 60’ernes brasilianske bossanova har Flores skabt et særegent musikalsk udtryk.
Efter Liana Flores i 2019 fik global succes med nummeret "rises the moon", markerer hun nu - med sit første album Flower of the Soul - en virkelig medrivende debut. Både single-succesen og Flower of the Soul er en perfekt fremvisning af Flores enestående sangskrivertalent, hvor hver linje åbenbarer sig som et vers fra et digt eller et penselstrøg på et lærred.
Kilde: Ideal Bar