ABCITOO
ABCITOO fra Trillegården i det vestlige Aarhus repræsenterer bydelens nye lyd. Han har udgivet mere end 15 singler på bare 2,5 år samt et fuldlængde album sammen med SPEEDY - og han er stadig bare en teenager, der balancerer skole og fritidsarbejde ved siden af musikkarrieren.
Den unge sanger og rapper har allerede sat et tydeligt aftryk med numre som ‘Ikk’ sig selv’, ‘Humble’, ‘Fugle’ og særligt ‘Daydate’ feat. Stepz og ‘I Like 2 Move It’ feat. Xabski. Han formidler sin unikke historie gennem musikken og bringer liv til Aarhus V’s gader gennem sine autentiske og ærlige tekster, men også via sin helt særlige musikalitet og rytmik, som han tilskriver sin mor æren.
I februar 2025 udgav ABCITOO albummet ‘Flyvende på Life’ sammen med SPEEDY. 12 numre i et umiskendeligt, men genrebrydende univers. Trap, hiphop, pop, r&b og stænket med både optimisme og melankoli. Albummet bragte de to artister på en landsdækkende turné i april måned med hele elleve shows.
Kilde: Garden Stage, Institut for (X)