HVALFUGL
Hvalfugl er en aarhusiansk trio, der skaber musik præget af et dirrende nærvær, ambiente klange og lyriske melodier. Siden deres debut i 2017 har trioen etableret sig som en af Danmarks mest særegne instrumentale grupper med en lyd, der bevæger sig frit mellem genrer. Hvalfugl kombinerer et sammensmeltet sammenspil med drømmende ambient og musikalsk tålmodige forløb, hvor smukke melodier langsomt folder sig ud for lytteren.
Trioen består af Jonathan Fjord Bredholt (klaver og harmonium), Jeppe Lavsen (guitar) og Anders Juel Bomholt (kontrabas). Deres samspil balancerer varme akustiske klange med diskret brug af effekter, hvilket skaber et distinkt musikalsk udtryk, der både er intimt og insisterende.
Som live-orkester er Hvalfugl kendt for deres nærvær og evne til at skabe helhedsoplevelser. Publikum inviteres ind i et musikalsk univers af sublim skønhed, hvor kompositionerne flettes sammen til sammenhængende og engagerende forløb, der både berører og begejstrer. Netop deres live-optræden blev de i 2025 hyldet for, da de modtog prisen Årets Livenavn ved DMA Jazz.
Kilde: Maltfabrikken