KALAHA FEAT. VIKTORIA SØNDERGAARD
SØN 8 MAR
KL 16:00 søndag den 8. marts 2026
Kulturværftet
Allegade 2, Helsingør 3000
Om koncerten
Udover at være et ekstremt medrivende og højenergisk live-band, er Kalaha kendt for at være evigt udforskende i deres søgen efter musikalske grænseområder og geografiske spektre. Bestående af trommehelten Emil de Waal, guitaristen Niclas Knudsen (Ibrahim Electric) og bassist/computerwizard Anders Stig Møller (bl.a. Tim Christensen & Dizzy Mizz Lizzy) har Kalaha formået at skabe et helt unikt univers et sted mellem roots, jazz og elektronisk musik. På denne turné har Kalaha inviteret den unge stjernevibrafonist og Tivoli-Jazzprismodtager Viktoria Sønderggard (Marilyn Mazur, DR Big Band, Smag PÅ Dig Selv) med som special occasion guest. Som lytter er du det ene øjeblik på hæsblæsende jazzet biljagt igennem bazaren i Istanbul, og i det næste svæver du i rummets kosmiske evighed, for derefter at lande i en støvet landsby i Mali. Elementer fra alt fra syre-rock og improviseret jazz til anatolsk funk og acid techno har været en del af Kalaha’s udtryk siden starten i 2013 og har været med til at sikre dem bl.a en Danish Music Award og en Carl Prisen samt adskillige nomineringer. • Døre kl. 15.30