BaBa ZuLa  – 30th Anniversary Tour

BABA ZULA – 30TH ANNIVERSARY TOUR

SØN 1 NOV
KL 20:00 søndag den 1. november 2026

ALICE

Nørre Allé 7, København 2200

Køb billetter

Om koncerten

De ubestridte mestre af det 21 århundredes tyrkiske psych, BaBa ZuLa, vender tilbage til ALICE og fejrer 30 års jubilæum. Forvent et audiovisuelt festfyrværkeri fra start til slut, når de indtager scenen med smittende, anatolske grooves og et excentrisk liveshow. Da BaBa ZuLa introducerede deres band på Istanbuls rockscene første gang i 1996, udfordrede de øjeblikkeligt alle hidtidige forestillinger om hvordan tyrkisk musik kan lyde. Ved at blande orientalske instrumenter som elektrisk saz, darbuka og percussion-skeer med moderne elektroniske klange, skabte bandet nemlig deres helt egen lyd, som de siden har kaldt “Istanbul psychedelic”. Det forfriskende take på tyrkisk psych er i den grad også kommet til udtryk gennem årene under deres næsten rituelle liveshows, hvor bandet bl.a. har eksperimenteret og udfordret koncertformatet med teater, digtoplæsning, mavedansere, kostumer og live tegning! Nu, 30 år efter, er BaBa ZuLa akkurat lige så forfriskende som dengang de startede. Med en tung dosis improvisation er ingen koncerter ens – og netop derfor vender publikum tilbage igen og igen. Gennem årene har bandet haft gæsteoptrædener fra bl.a. Alexander Hacke (Einstüerzende Neubauten), Jaki Liebezeit (Can) og den tyrkiske diva og operasangerinde Semiha Berksoy, og samarbejdet med ALICE-aktuelle Mad Professor. BaBa Zula har også en flot række udgivelser bag sig på Glitterbeat Records, hvor det seneste, İstanbul Sokakları (2024), blandt andet blev fremhævet af BBC 6’s Gilles Peterson som “An extraordinary album.” BaBa ZuLa har spillet uforglemmelige koncerter på både Roskilde Festival, Global og ALICE, og vi kan ikke vente til de vender tilbage til november. Sagt om BaBa ZuLa “Baba Zula show their love of Turkish music, from folk to wedding music, embracing it all with enthusiasm and carrying the listener with them.” – Songlines “Overflows with Turkish psychedelia’s murky, hypnotic allure.” Bandcamp Daily

Kunstnere

BaBa ZuLa

BaBa ZuLa

turkish, psychedelic, folk, experimental, anatolian rock