URO
Med debutalbummet Allerhelst Vil Vi Elskes og hits som “Godthåbsvej”, “Tænker Ik’ På Andre” (feat. Suspekt) og “Min Bror” har URO på få år cementeret sin position som en af de mest vedkommende stemmer i dansk pop. Albummet gik guld, og med to #1-singler samt udsolgte koncerter har han for alvor markeret sig på den danske musikscene.UROs musik balancerer sårbarhed, håb og styrke – med tekster, der taler direkte til mennesket bag facaden. Hans koncerter er kendt for deres intensitet og nærvær, hvor publikum ikke bare lytter, men synger med og bliver en del af fortællingen.
Når URO indtager scenen på HEDEN LIVE, bliver det en koncertoplevelse båret af ærlighed, fællesskab og store følelser – et øjeblik, hvor musikken forbinder os.
Kilde: Heden Live