HENDRIX (SLIGHT RETURN)
HENDRIX (Slight Return) er dannet i 2024, i Thisted, med det erklærede mål at skabe den ultimative musikalske hyldest til Jimi Hendrix’s musik.
Legendariske klassikere som “Purple Haze”, “Foxy Lady”, “All Along The Watchtower”, “Voodoo Child (Slight Return)”, og mange andre, leveres af trioen med høj intensitet og stor indlevelse. Som liveoplevelsen Jimi Hendrix, improviseres og jammes der på livet løs, men altid med fokus på musikken.
Bandet anføres af guitarist og sanger Martin Jepsen Andersen, som nogle måske vil genkende fra danske bands som Blindstone og Meridian. Udover at være medlem af de nævnte bands, har han igennem sin 40-årige musikkarriere haft mulighed for at arbejde med mange fremtrædende musikere, danske som internationale, og har f.eks. optrådt og/eller medvirket på albums sammen med navne som George Clinton, Billy Preston, Bobby Womack, Walter Trout, Toby Hitchcock, Boston-sangeren Tommy DeCarlo, og mange andre.
Kilde: Plantagehuset