TAKT OG TONE
Træt af bands der mærkbart ikke har læst Emma Gad? Så fest løs med bandet der altid har tjek på etiketten. Takt & Tone tropper op med original, dansksproget pop. Her paraderes kærlige toner, brusende overskud og hovedbobbende, håndssamlende rytmer. Lydbilledet samler elementer fra R&B, poprock og singer/songwriter traditionen. Tekstuniverset trækker stærkt på inderligheden, humoren og den danske litteraturskat. Sammen skaber de et rum, hvor det altid er tilladt at feste og synge med. Om bandet udtaler Pianist; O-G i et interview: ”Vi er et band der spiller sange, som der er skrevet af os, som der også er danske, sangene altså. Vi har spillet forskellige steder, og vi spiller stadig. Vi har flere medlemmer, men ikke flere end for mange.” Om live-oplevelsen udtaler en engelsksproget koncertgænger: ”I don’t understand the words, but I love the vibes!”. Så fortab dig på chikkeste vis, når naturen render om kap med optugtelsen. Vi ses! <3 <3 <3
Kilde: Nakkefestival