HR. PLYS
Der er ingen tvivl om, at Hr. Plys' underholdning altid går rent ind hos alle børn - og også hos de voksne. Og det er der en god grund til. Hr. Plys, den berømte snydekunstner, har opnået stor anerkendelse i Danmark med sine fantastiske og underholdende tryllerier. Han er kendt fra TV- og især fra Lalandia, hvor han optræder tre til fire gange om ugen. Hr. Plys har opnået en særlig plads i børnenes hjerter og formår at sprede glæde og morskab, uanset hvor han optræder i Danmark. Selv de voksne må overgive sig til denne charmerende tryllekunstner. Når Hr. Plys træder op på scenen for at udføre sine tryllekunster, bugtale og skabe sjove ballondyr, bliver alle børn helt stille og følger intenst med. Men det varer ikke længe, før deres latter fylder rummet, når den naragtige Gris Gert pludselig dukker op og skaber kaos. Hr. Plys elsker at inddrage børnene og inviterer dem gerne op på scenen, så de kan trylle sammen med ham.
Kilde: Viggos Scene