IDIDIT
IDIDIT er kompromisløs alt-pop, som både rummer rå intimitet og æterisk storladenhed. Omdrejningspunktet for musikken er imødekommende, personlige tekster, der bliver leveret med både inderlighed og attitude. Gruppen inviterer lytteren helt ind på dagbogens inderste sider, som er fyldt med tanker og følelser, der kunne have været dine egne. Et varmt kram i en verden, der kan være uforudsigelig og ensom. Med singlen Beautiful Days sætter IDIDIT ord på det indre stress og pres, vi ofte påfører os selv og på at finde små lommer af lys midt i uroen. I deres nyeste single When You Leave møder accept afmagt, i fortællingen om at blive efterladt. Hvad enten det sker i et venskab, der slår revner, i et brud, eller i sorgen over et menneske, man har mistet.
Kilde: Rampen, Godsbanen