GRUSOM + SPADE
Det bliver en aften i 70'erners tegn når Grusom og Spade disker op med blanding af blues, classic rock, psych, groove og masser af hammond på Stengade d. 25 september.
Grusom:Gør dig klar på en rejse gennem GRUSOMs mørke og dragende tekster. Tekster der udforsker selve livets og dødens højder og dybder gennem dystre fortællinger og ægte historier. Lad deres lyd føre dig på en uforglemmelig og foruroligende rejse til den anden side.
Danske GRUSOM, med dannelse i 2013, er kendt for deres smukke blanding af psykedelisk rock og metal, stærkt inspireret af 70’ernes rockscene med klare nik til bands som The Doors, Deep Purple og Black Sabbath. Dette har skabt et unikt og kraftfuldt lydbillede, som har sikret dem en loyal fanskare både i Danmark og internationalt.
Kilde: Spilletstedet Stengade