KONCERT
MADS OLE ERHARDSEN & MORTEN HAUGSHØJ
Om koncerten
Intim duojazz i særklasse på Shima
Glæd dig til en intens og nærværende koncertoplevelse, når to af Danmarks markante jazzmusikere går på scenen i et eksklusivt duoformat.Lørdag den 27. juni kl. 18 kan publikum opleve den virtuose jazzguitarist Morten Haugshøj i samspil med den fabelagtige saxofonist Mads Ole Erhardsen på Restaurant Shima i Ceresbyen.
Koncerten byder på duojazz i sin reneste form, hvor hver tone står klart, og samspillet mellem musikerne får lov til at folde sig ud i et tæt og levende musikalsk rum. Mads Ole Erhardsen spiller med en sjælden inderlighed og nerve, mens Morten Haugshøj akkompagnerer med intensitet, overskud og stor musikalitet på guitaren.
Kilde: Aarhus Jazz Festival