ASHES OF BILLY
Efter en lang forårsturne rundt i Danmark, en optræden i Go’ Morgen Danmark, flere indslag i TV2-nyhederne, den vildeste koncert på COPENHELL 2025 og to brag på SPOT FESTIVAL samt Jelling MusikFestival, har den danske teenage-trio, Ashes of Billy, slået sit navn fast med syvtommersøm på den danske rockscene!
Med deres energiske og moderne take på grunge, heavy, skaterpunk og Rock’n’Roll, formår bandet at blande ungdommens rå nerve med musikalsk modenhed – trods deres aldre på blot 16, 16 og 17 år.
Trioen, der består af Daniel Aabenhus Hermann (guitar/vokal), Anton Stampe (bas) og Johan Borgaa (trommer), har siden deres debut i 2022 udgivet tre EP’er, og er pt. i gang med en udgivelsesrække af singler, bl.a. Burned out, Don’t Let Go, Never Gonna Get Me og deres nyeste udspil Bleed (udgivet juni 2025).
Kilde: Stars