WHITESNAKE TRIBUTE - THE FINAL SHOW!

LØR 9 MAJ
KL 20:00 lørdag den 9. maj 2026

Karosserifabrikken

Murergade 8, Helsingør 3000

Køb billetter

Om koncerten

Whitesnake Tribute DK – FARVEL & TAK – en sidste koncert på hjemmebane!

Det bliver en helt særlig aften i Karosserifabrikken når Whitesnake Tribute DK takker af efter snart 20 år som et af absolut bedste tribute bands derude. Karrierens absolut sidste koncert afholdes på hjemmebane, i skønne Helsingør og på en af de bedste scener vi har til rockmusik i Danmark.

Det vil være lidt vemodigt at skulle sige farvel – men det bliver også den sidste vilde omgang på scenen hvor alt skrues op på 11. Det bliver vildt og nok nærmest episk når en tætpakket sal bærer Whitesnake Tribute DK frem til en sidste stor hjemmebane sejr. Er du til ren, uforfalsket hardrock energi i Whitesnake universet er dette måske årets koncert!

Whitesnake Tribute DK – et af Danmarks absolut førende tribute-bands – har siden 2007 rock´et tusindvis af rock elskere og inviterer dig på en musikalsk tidsrejse, hvor du fra første strofe suges direkte ind i Whitesnakes legendariske univers.
Bandet, der har spillet siden 2007, har tryllebundet publikum i både Danmark og Sverige og er et fast højdepunkt på Classic Rock Festival.

Bag Whitesnake Tribute DK står et hold af erfarne musikere fra bands som Jane Doe, Carmen, Witch Cross og Dizzy-Like, ledet af Jesper Højer – kendt fra både DR’s ”Stjerne for en aften” og det populære kor Læderhalsene. Sammen leverer de en hyldest til Whitesnakes klassikere, så du næsten ikke kan høre forskel fra Coverdales egen sceneoptræden!

Glæd dig til massive hits som ”Is This Love”, “Here I Go Again”, ”Looking for Love” og “Still Of The Night”, spillet med nerve, præcision og smittende spilleglæde. Hver tone og detalje bliver kælet for, så både hardcore fans og nye lyttere bliver revet med.
Whitesnake Tribute DK har begejstret på både små klubber og store scener – fra Zeppelin Rock-bar til Amager Bio og Rock i Lejet – og har delt plakater med bands som Moonchild, Led Zeppelin Jam og Pretty Maids.

Sæt kryds i kalenderen, spænd luftguitaren og forbered dig på en hårdtslående rockoplevelse, hvor Whitesnake Tribute DK tager dig helt tæt på magien fra en ægte Whitesnake-koncert. Det bliver en aften, du ikke vil gå glip af!

”In the Still of the night I feel my heart beating heavy. -Telling me I gotta have more...!”

Der er kun denne ene afskedskoncert …. If you snooze you loose 😊

Whitesnake Tribute DK består af:
Jesper Højer: Vocal
Jesper Haugaard: Drums
KR Löndahl: Guitar
Søren Grening: Keyboards & Backing
Ernst Sørensen: Guitar
Rune Pedersen: Bass & Backing

Whitesnake Tribute

Kilde: Karosserifabrikken