LETH'S JAZZ MED VERONICA MORTENSEN KVARTET
LETH'S JAZZ med Veronica Mortensen Kvartet
Veronica Mortensen er en af de mest markante sangerinder på den danske jazzscene. Hendes varme klang og sjælfulde tilgang til nordisk jazz har vundet stor genklang hos både publikum og anmeldere. Med sit sjette album i eget navn på vej, talrige koncerter i både ind- og udland samt samarbejder med bl.a. DR Big Band og Aarhus Jazz Orchestra har hun cementeret sin position som en af landets mest respekterede musikere. Udover at være en højt værdsat sangerinde har hun markeret sig som en fremragende komponist, hvilket blandt andet har indbragt hende hæderslegatet fra komponistforeningen Danske Populær Autorer. Mød en af vores fineste vokalister, som sammen med et hold forrygende musikere vil fortolke musikken fra hendes udgivelser, herunder hendes nye album, der udkommer den 9. maj 2025.
Lineup:
Kilde: Café Støj